Tvis Å

Tvis å munder ud i Reservatsøen, som er den østlige del af Vandkraftsøen. Holstebro Kommune har i 2008 afsluttet et projekt, der har forlagt udløbet, så nedtrækkende smolt ikke skal igennem Klosterarmen og dermed forbi mange geddemunde.

Samtidig blev der med foreningens hjælp etableret flere gydebanker, som i vinteren 2008/2009 har været i brug. Efterfølgende er der udlagt 800 m3 gydegrus en hel del steder over 15 km af åens løb. Det bliver spændende at følge, hvor stort et potentiale denne lille perle af en å kan få fremover.