20261201 Havørred På Kysten

🎣 Inspirationsaften i HOF – Havørredfiskeri på kysten

Drømmer du om flere havørreder på kysten – eller vil du bare gerne blive klogere på, hvordan du finder fiskene langs de danske kyster? Så skal du sætte kryds i kalenderen, når vi får besøg af Niels Lynggaard, som kommer til HOF for at dele ud af sin store erfaring med kystfiskeri efter havørred.

Niels har haft fiskefeberen siden sin 6-års fødselsdag. Det blev en fødselsdag, han næppe glemmer, for allerede samme eftermiddag fangede han sin første havørred i den lokale bæk! Siden har fiskeriet ført ham vidt omkring – fra de nordjyske vandløb til de danske kyster og fjorde og endda til Island, hvor han har fisket efter vilde ørreder.

I dag er havørreden et af Niels’ helt store fokuspunkter, og han fisker både med flue- og spinnestang. Han er desuden aktiv instruktør i Danmarks Sportsfiskerforbund og certificeret fiskeguide med stor erfaring i at formidle sin viden til både nye og mere erfarne lystfiskere.

På aftenen kan vi glæde os til inspiration, erfaringer og forhåbentlig masser af gode tips til kystfiskeriet – måske med nye idéer til, hvordan vi finder havørreden, vælger fiskeplads og får mere ud af timerne ved vandet.

🐟 Og vi skal også ud at fiske!

Planen er nemlig, at Niels efterfølgende arrangerer en guidet tur til kysten, hvor vi kan komme ud og prøve nogle af tingene i praksis. Datoen er endnu ikke fastlagt, men vi melder mere ud, så snart den er på plads.

Så glæd dig til en aften med fiskesnak, inspiration og gode historier – og måske starten på dit næste kysteventyr!

📍 Sted: HOF’s klubhus, Banetoften 74, 7500 Holstebro

📅 Dato: 01.12. 2026

⏰ Kl. 19.00–21.00

☕ Kaffe er på kanden – og måske står der også en øl eller vand i køleskabet.

Vi glæder os til at se jer! 🎣