fisker til rock tabs.gif

O-rapporter afskaffes

 

Nu er det ikke længere nødvendigt at indsende en 0-rapport ved sæsonafslutning.

Som du måske husker, blev der i 2006 indført obligatorisk fangstindrapportering, og i forbindelse med det indførte vi kravet om en 0-rapport ved sæsonafslutning, hvis du ikke havde fanget fisk det år. En manglende rapport medførte en ekstraopkrævning på 50 kr. året efter.

O-rapporten blev krævet for at sikre at alle indrapporterede det som fiskeanstrengelserne ved åen resulterede i. Vi ville gerne være sikre på at fangsttallene var rigtige. I særdeleshed i forbindelse med myndighedernes vurdering af, hvor stor en kvote på laks til hjemtagelse vi kunne få i Storåsystemet.

I de 15 år der er gået med 0-rapporterne har vi nu fået en erfaring der siger, at de indberetninger vi får helt og aldeles modsvarer de fangster der bliver gjort i åen.

Vi har derfor i bestyrelsen vurderet, at det arbejde der gøres med 0-rapporterne og opkrævningen af ekstraafgiften ikke længere står mål med den ekstra viden, som vi får af 0-rapporterne.

Så i 2021 og fremover er det ikke længere nødvendigt at lave en 0-rapport hvis du ikke har fanget noget. Dermed vil der heller ikke fremover være medlemmer der får en ekstraopkrævning på 50 kr.

Har du allerede indberettet, sige vi tak fordi du tog dig tid til det. Vi skulle måske nok have truffet beslutningen lidt tidligere i år så du kunne have sparet dit arbejde, men vi håber det går.