Første Fangst

Kalas 2025

 

Holstebro Kommune afholdt 31. aug. en kæmpe fest for børn i Anlægget.

Deltagerantallet er anslået til mere end 7000. Der var mulighed for at opleve en masse optræden, prøve musikinstrumenter, sidde både i en politi- og brandbil og rigtig meget andet.

HOFs juniorafdeling deltog også. Her kunne man prøve af fiske i Mølledammen, der i dagens anledning var åben for fiskeri. Der var også mulighed for at forsøge at fange en magnetfisk eller prøve kast til en spand for de mere øvede. Et lille akvarie gav mange børn mulighed for studere nogle af de mange skaller, der blev fanget.

Rigtig mange børn oplevede at fange deres første fisk, hvilket fremkaldte jubel.

En enkelt særlig heldig pige fangede en meget flot ørred på ca. 55 cm. Efter kort overvejelse besluttede hun, at den skulle genudsættes. Efter en hurtig snak blev det i Lægård Bæk, så den kunne få chancen for at gyde. Hatten af for den beslutning.

Instruktører og hjælpere fra HOF blev nærmest løbet over ende. Der var konstant kø for at komme til at prøve at fiske og da arrangementet sluttede, var det vanskeligt at komme  gang med oprydningen. Der var hele tiden nogen, der lige skulle prøve....