Dommer

Ny bekendtgørelse

 

Der er kommet ny bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for Storå til ikrafttrædelse d. 5. marts 2024.

Bekendtgørelsen kan læses her

Ændringer:

Man taler ikke mere om A- og B-vand i forhold til laks. Nu bruges betegnelsen primært laksevand om de strækninger, der før hed A-vand.

De største ændringer findes i § 5:

§ 5. Fiskeri med rejer og rogn som agn er ikke tilladt.

Stk. 2. Fiskeri er kun tilladt med anvendelse af én krog på linen. Krogen må være en enkeltkrog, dobbeltkrog eller trekrog.

Stk. 3. Fiskeri med anvendelse af modhager på krogen er ikke tilladt, jf. dog stk. 4, 2. pkt.

Stk. 4. Ved anvendelse af naturligt agn og agn med duftstoffer skal der benyttes enkeltkrog. Det er tilladt at benytte krogtyper med modhager, når fiskeriet foregår med en enkeltkrog, hvor kroggabet højst må være 6 mm målt fra krogspids og vinkelret ind på krogskaftet.

 

Bemærk, at kravet om cirkelkrog er fjernet. Man må derfor bruge J-krog til ormefiskeri.

Kravet om modhageløse kroge er bevaret.

Et krogkrav defineret som str. 12 er ligeledes fjernet. Der er nu alene tale om et kroggab på 6 mm. (stk. 4)