DTUAQUA har den 15. marts offentliggjort følgende:
STORÅ - 2018 - Laksekvoten i Storå vandsystem er på 475 laks.
Information om laksekvoten og regler for fiskeri
Der må maksimalt hjemtages 475 laks nedstrøms Holstebro Vandkraftværk delt i 2 grupper på 250 laks på 75 cm eller derunder og 220 laks over 75 cm. Længden på laks måles som totallængden. Kvoten gælder for bekendtgørelsens § 1, nr. 1 nævnte områder i perioden fra og med den 16. april til og med den 15. oktober
Der må maksimalt hjemtages 5 laks i den øvrige del af Storå vandsystem. Disse laks er ikke opdelt i størrelses grupper. Kvoten gælder for bekendtgørelsens § 1, nr. 2 nævnte områder i perioden fra og med den 16. april til og med den 31. oktober.
Der må højst hjemtages én laks pr. mand inden for kvoten i Storå vandsystem.
Indrapportering af laks skal foregå inden kl. 24.00 på dagen, hvor laksen er fanget, og det gælder både hjemtagne og genudsatte laks. Oplysninger om fangst både hjemtagne og genudsatte laks skal være offentligt tilgængelige på http://www.svstoraa.dk
I forbindelse med registrering af fangsten, skal der for både de hjemtagne og genudsatte laks indrapporteres om laksen havde fedtfinne eller om fedtfinnen manglede.
Kvoterne er tildelt definerede områder, som er beskrevet i "Lovbestemte regler for fiskeri i Storå vandsystem".
Fangstrapportering og information: www.svstoraa.dk
Nu venter vi så blot på at SVS skal fordele kvoten til de forskellige deltagere i Sammenslutningen ved Storå.