Cirkelkrog fra 16. april 2019
Der har været håb om, at man kunne benytte J-krog til ormefiskeri fra sæsonstart 2019.
Ministeriet når ikke at revidere bekendtgørelsen op til sæsonstart, så bekendtgørelsen fra 2013 er fortsat gældende.
Det betyder, at fiskeri med naturligt agn eller agn med duftstoffer kun er tilladt på cirkelkrog uden modhager.
Brug af J-krog til naturligt agn eller agn med duftstoffer er altså på nuværende tidspunkt ikke lovlig.