Usædvanlige fisk i Storå

I september måned er der 2 gange fanget sandart i Storå. Begge gange var det små fisk på ca. 25 cm

Når vi får oplysninger om sådanne usædvanlige fangster, underretter vi både DTU Aqua og Københavns Universitet.

Sidstnævnte har ansvaret for Fiskeatlas over danske Ferskvandsfisk, hvor man holder styr på hvilke fisk, der findes eller har været registreret rundt omkring i landet.

Københavns Universitet har meddelt os, at der i 1954 blev der udsat 50 sandarter fra Ry i Sunds Sø, men man tror ikke, at det er dem, der har dannet en bestand.

I begyndelsen af 1980'erne blev der 4 år i træk udsat sandart i Holstebro Vandkraftsø, og man antager, at det må være dem, der stadig opretholder en lille bestand.

Databasen viser, at der er registreret sandart flere gange forskellige steder i Nissum Fjord fra 2005 til 2009. Der er også fanget sandarter i Gødstrup Sø i 2006 og 2007.

Det er derfor nærliggende at antage, at der må være en lille ynglebestand et eller andet sted i området.

Under punktet Fiskebiologi på Fiskepleje.dk kan man læse meget mere om sandart.

Billeder af sandart herunder venligst stillet til rådighed af fangeren, Frank Thornild

IMG 0321 2

IMG 0318 3

 

Københavns Universitet og DTU Aqua vil meget gerne have indberettet alle usædvanlige fangster.

Skulle man fange nogle af de ovennævnte arter – eller andre spændende fisk – hører foreningen meget gerne om det, og vi sørger også for at kontakte både DTU Aqua og universitetet.

Vi vil gerne have art (hvis man kender den), størrelse, evt. vægt, fangststed, dato og lystfiskerens kontaktoplysninger. Hertil meget gerne et billede, så arten kan identificeres sikkert.

Skulle man fange en pukkellaks, vil institutionerne gerne have den i hel (evt. frosset) tilstand.

Kontakten formidles af HOFs formand.